Godt i gang

Kom godt fra start: Har du lyst til at lærer at løbe kunstskøjteløb, så skriv til bestyrelsesrepræsentant Bobby Anthonsen på kunst@ssf1896.dk. Han vil vejlede dig i hvilket hold du skal på for at prøve. Der er to prøvetimer, inden du bestemmer dig for om du vil fortsætte. Det forventes, at hvis man ønsker at fortsætte efter de to timer, så skal der betales kontingent for det hold, som træneren anbefaler, at du tilmelder dig, og at man inden for en overskuelig periode selvanskaffer skøjter.

Første gang på isen
Når man starter til kunstskøjteløb, er der som i enhver anden sport, noget udstyr som er påkrævet for at kunne udføre sporten.
Ved kunstskøjteløb er det naturlig nok skøjter. Vi har låneskøjter i str. 28-43.
Man kan låne skøjter af klubben de første par gange, for lige at prøve, om det nu også er noget. Derefter opfordrer vi vores løbere til at købe deres egne skøjter. Som et billigere alternativ kan klubben tilbyde klippekort til kr. 100,- for 10 x lån af skøjter.

 

Der er koldt i skøjtehallen og det er derfor vigtigt at have varmt tøj på. Tøjet må ikke være fyldt med sand, da det kan ødelægge klingerne. Man skal have handsker på, for at beskytte fingrene og hjelm indtil man kommer på hold 2.

 

Hvordan bliver jeg medlem:Vi håber du har fået lyst til at fortsætte i klubben efter de to prøvetimer. Skal du melde dig ind i klubben her på hjemmesiden under fanen Tilmelding, hvor man samtidig betaler kontingent. Du vælger det hold din træner har anbefalet til dig.

Vores klub: Vi arbejder frivilligt i klubben for at skabe de allerbedste rammer for medlemmerne. Derfor forventer vi, at du er på isen, når din lektion starter og du er motiveret for at lære kunstskøjteløb. Husk at komme i god tid, da det tager tid at få skøjter og tøj på. Vi bruger omklædningsrum nr. 3 (er bag skøjtehallen – spørg evt. én fra dit hold eller din træner). Vi vil glæder os til at tage imod dig i omklædningsrummet, hvor du kan lære de andre løbere at kende og hygge dig sammen med dem. Det er også her låneskøjterne udleveres. Husk at give din træner besked, hvis du forlader isen midt i en time, hvis du bliver forhindret i at komme til tiden eller til en træning, må du gerne give besked.

Vi er så heldige, at vi har trænere, der lige nu arbejder frivilligt og ulønnet for klubben, de bruger deres fritid på at undervise og på planlægningen af medlemmernes videre udvikling. Derfor er det vigtigt for dem at vide, hvilke løbere der vil være på isen i den næste lektion. Alle er velkommen i vores klub, vi forventer at alle hjælper og tager sig af hinanden. Husk du bliver en del af klubben, så pas godt på den.

Facebook
Kunstskøjte klubben har deres egen facebook side. Den hedder SSF Kunstskøjteløbere Det er en lukket gruppe, så man skal lige godkendes først. Siden bliver brugt til udveksling af informationer, is-vagt plan, afbud, fælles kørsel og meget mere.
Is-vagt

Ingen børn må gå på isen, uden at der er en ansvarlig voksen i skøjtehallen. Is-vagtens opgave er at hjælpe de nye løbere med at få skøjter på, sætte låne skøjter på plads og være synlig i hallen, hvis en træner har brug for hjælp til en løber som fx er faldet og lige har brug for et tæppe og et kram. Der laves en plan for hele sæsonen, hvor man får tildelt en vagt. Kan man ikke tage den vagt, man har fået tildelt, er det vigtigt, at man får den besat af en anden forældre fx ved at slå det op på Facebook siden. Er der ingen voksen i hallen, så er der heller ikke nogen børn der får træning.

Socialt samværd
Klubben skal være et rart sted at komme og vi har derfor alle et socialt ansvar overfor de børn og trænere der kommer i klubben. Vi afholder forskellige arrangementer, fx fællesspisning, fastelavn, juleafslutning osv. for at skabe relationer på tværs af holdene. Vi har brug for Jer forældre til at arrangere og støtte op om de udvalg der er i klubben.

Forrige side: Hockey Camp 2017
Næste side: Kontingent kunstskøjteløb