Godt i gang

Kom godt fra start: Har du lyst til at lærer at løbe kunstskøjteløb, så skriv til bestyrelsesrepræsentant Bitten Jensen på bj@ssf1896.dk. Hun vil vejlede dig i hvilket hold du skal på for at prøve. Der er to prøvetimer, inden du bestemmer dig for om du vil fortsætte. Det forventes, at hvis man ønsker at fortsætte efter de to timer, så skal der betales kontingent for det hold, som træneren anbefaler, at du tilmelder dig, og at man inden for en overskuelig periode selvanskaffer skøjter.

VIGTIGT: Man skal altid have handsker på, når man er på isen. Skøjter:Kunstskøjterne skal være af en god kvalitet, da det er en forudsætning for at lærer et korrekt løb på isen, herunder trin, spring og piruetter. Skøjter fra supermarkeder og sportsbutikker kan ikke bruges, da kvaliteten er for dårlig – støvlerne er for bløde og knækker hurtigt i ankler, så de ingen støtte giver. Skøjteklingen er meget svære at slibe så skærene bliver rigtige. Et par gode begynderskøjter koster mellem 500,- og 1.000,- kr. Klubben får et par gange om året besøg af forhandlere, som sælger skøjter, kjoler og andet udstyr. Er du i tvivl, så spørg os i klubben, så hjælper vi gerne.

Hvordan bliver jeg medlem:Vi håber du har fået lyst til at fortsætte i klubben efter de to prøvetimer. Skal du melde dig ind i klubben her på hjemmesiden under fanen Tilmelding, hvor man samtidig betaler kontingent. Du vælger det hold din træner har anbefalet til dig.Vores klub: Vi arbejder frivilligt i klubben for at skabe de allerbedste rammer for medlemmerne. Derfor forventer vi, at du er på isen, når din lektion starter og du er motiveret for at lære kunstskøjteløb. Husk at komme i god tid, da det tager tid at få skøjter og tøj på. Vi bruger omklædningsrum nr. 4 (er bag skøjtehallen – spørg evt. én fra dit hold eller din træner). Vi vil glæder os til at tage imod dig i omklædningsrummet, hvor du kan lære de andre løbere at kende og hygge dig sammen med dem. Det er også her låneskøjterne udleveres. Her finder du også vores lille butik, som sælger handsker, skøjtebeskyttere og andet. Husk at give din træner besked, hvis du forlader isen midt i en time, bliver du forhindret i at komme til tiden eller til en træning, må du gerne give besked.

Vi er så heldige, at vi har trænere, der lige nu arbejder frivilligt og ulønnet for klubben, de bruger deres fritid på at undervise og på planlægningen af medlemmernes videre udvikling. Derfor er det vigtigt for dem at vide, hvilke løbere der vil være på isen i den næste lektion. Alle er velkommen i vores klub, vi forventer at alle hjælper og tager sig af hinanden. Husk du bliver en del af klubben, så pas godt på den.


Forrige side: Hockey Camp 2017