Ishockey

Historie

Mange er måske af den opfattelse, at ishockey er en relativ moderne sport; men der har været spillet hockeylignende spil i tusindvis af år. Således finder man i en grav tæt ved Minia i Egypten en 4000 år gammel tegning af to atleter udstyret med hver sin bandylignende stav i kamp om en bold eller en ring. Fra Asien har man kendskab til et tidligt polo-lignende spil uden hest, der minder om bandy. I Japan har man spillet Kachi og Dakyu, og fra den Aztekiske kultur kendes spillet Cheuca, hvor knogler fra hjorte blev brugt som stave, mens bolden var af træ.

Fra Grækenland har man fra tiden omkring slaget ved Marathon et relief, der forestiller et spil, som minder om bandy - dog uden skøjter. Spillet anses for at have bredt sig op gennem Europa med romerrigets udbredelse. Navnet bandy er afledt af det teutoniske ord bandja, der betyder en krum stav.

Op gennem middelalderen kender man til bandylignende spil i Europa, der antog forskellige lokale og regionale forskelle, dog med det fælles formål, at ved hjælp af stave eller stokke slå en bold ind i modstandernes mål.

Inden for den flamske malerkunst har man eksempler på tidlig form for ishockey.

Billedet viser hollandske(flamske) borgere på en tilfrosset kanal, der spiller et spil, der ligner ishockey til forveksling.

Malet af den hollandske maler Hendrick Averkamp i perioden 1608-1634, der specialiserede sig i vintermotiver.

Hvor stammer så udtrykkende hockey og puck fra. Jo, man er af den opfattelse at hockey har sin oprindelse fra det gammelfranske udtryk hoquet - hyrdestav - eller det mellemflamske hokkie, der betyder skur eller hundehus, som i populistisk tale er lig mål. Puck har sin oprindelse i det skotske eller gæliske ord puc eller irske ord poc, der alle betyder støde, slå eller slå et slag.

Skøjter med metalskinner dukker op i midten af 1500-tallet i den Botniske Bugt, og breder sig derfra til resten af Europa. Allerede i starten af det 19. århundrede var der gang i en storindustri i de canadiske skove med fremstilling af stave, som ligner de moderne:

Billedet stammer fra Nova Scotia, Canada 1890 , Mi'kmaq (indianerstamme) fremstiller stave af amerikansk avnbøg.

I midten af 1920'erne spiller Danmarks ældste skøjteklubber, nemlig Kjøbenhavn Skøjteløber Forening (stiftet 1869) og Skøjteløber Foreningen af 1876 flere kampe på Søerne i København. Der spilles med bandestokke. Årsagen er den enkle at man ikke kender andre og den facon i kender i dag, siges at være kommet til landet i forbindelse med 2. Verdenskrig eller dens afslutning. Her i byen fik Husflidsskolen i slutning af 1940'erne en ordre på at fremstille tilsvarende moderne stave.

Spillet tager form

De europæiske emigranter bragte de forskellige varianter af hockeylignende spil med sig til Nord Amerika, specielt den flamske version blev dominerende. Den er over tiden blevet mikset med den irske sport kaldet hurling, den nært beslægtede skotske shinty - i dagens Canada kaldet "shinny" - og den engelske version af field hockey. Alt sammen tilpasset spil på is. Tilsat et stænk af dehuntshig'es (lacrosse) kendt fra Mi'kmaq Aboiginal First Nation i Nova Scotia, der er kendetegnet sit fysisk aggressive spil.

Udstationerede engelske soldater i Canada sendte breve og andre efterretninger hjem til det britiske ørige, hvori de beskrev egne oplevelser med spillet i en eller anden variant.

I midten af 1850'erne finder man de første omtaler af hockey på is i nordamerikanske og canadiske aviser. I 1943 erklærer det canadiske amatør hockey forbund, at Kingston er ishockeyens fødested baseret på en dokumenteret kamp i 1886 mellem studenter fra Queen's University og Royal Military College of Canada. Men dette udsagn er draget i tvivl og har undergået en undersøgelse fra 2001 uden at komme til entydig konklusion.

Den form vi i dag forbinder med ishockey eller hockey kan føres tilbage til spillets optagelse i Vinter OL i 1920, er på en og samme tid en fysisk og hurtig holdsport - nogle omtaler den som verdens hurtigste holdsport.

Et hold består af op til 22 spillere, hvoraf der maksimalt er 6 spillere fra hvert hold på banen af gangen: 1 målmand, 2 backs (forsvarsspillere) og 3 forwards (angribere). Det betyder, at hvert hold har op til fire femblokke samt en ekstra målmand til rådighed.

Udstyr

Da hockey er fuldkontakt sport og tacklinger til kroppen er tilladt, tenderer ishockey til at være en "farlig" sport. Beskyttelsesudstyr anbefales på det kraftigste og er påkrævet i konkurrencer.

Nedenstående billede er et klubhold fra Canada, Ottawa, der vandt Stanley Cuppen i 1905. Det illustrerer ganske godt niveauet på den personlige beskyttelse. Målmanden har et par benskinner fra cricket til rådighed

Stanley Cup vindere Ottawa 1905.

I dag omfatter markspillerens udstyr som regel:

hjelm med ansigtsbeskyttelse, halsbeskytter, polstrede handsker, kombineret bryst- og skulderbeskyttere, albuebeskyttere, velpolstrede shorts, skidtbeskytter, benskinner og specielle skøjter, der modstår slag og puckkontakt, samt en stav.

Målmanden er meget specielt udstyret med en stok- og gribehandske, specielt skulder- og brystpanser, der beskytter arme og overkrop, overdimensionerede benskinner, samt velpolstrede skøjter, hvormed han kan stoppe pucken.

Pucken er vulkaniseret flerkomponent gummi og vejer ca. 150 gram. De bedste og mest hårdt skydende spillere kan sende den af sted med en fart på op til 160 km/t.


Forrige side: Foreningens Stamdata
Næste side: Turneringsplan